The Hate U Give er en utrolig vigtig roman, som ikke kun unge burde læse, men også voksne. Den er hjerteskærende på måder jeg aldrig havde forestillet mig, da jeg stod med bogen i hånden.
En indrømmelse herfra skal da gerne være, at jeg læser bøger hvor jeg kan se mig selv i hovedpersonen, så cis hvid pige, der først lige har fået øjnene op for danske forfattere og isærdeleshed mørkhudede forfattere, med mørkhudet karakterer. Jeg vælger at udvide min horisont til ikke kun at se mig selv i hovedpersonen, men også indse at mørkhudet, afrikanske, mexikanske, asiatiske og mange flere, har en endnu større rolle som hovedperson i bøger, at forfattere som Angie Thomas har en vanvittig stor rolle i litteraturen, og at de er med til at give en stemme til dem der mangler en. Dem der er blevet diskrimineret, dræbt og mishandlet på grund af deres hudfarve, deres etnicitet og deres kultur.
The Hate U Give handler om Starr Carter, som sammen med hendes familie bor i et fattigt kvarter. Starr er til fest en dag, hvor politet bryder ind og Starr flygter med hendes barndomsvej Khalil. Imens Starr og Khalil kører fra festen bliver de stoppet af politiet, hvor Starr ser hendes barndomsven blive dræbt af politimanden. Vi følger herefter en kamp for retfærdighed for Khalil, gennem fredelige demonstrationer og retssag for at få politimanden erklæret skyldig på mordet på Khalil.
The Hate U Give er en barsk, stærk og realistisk fortælling om ulighed og racisme, særligt i Amerika hvor handlingen også foregår. Bogen giver en masse stof til eftertanke, og læseren står, forhåbentlig, tilbage med en forestilling om hvordan livet som mørk er i Amerika. Jeg siger forestilling, fordi vi som hvide, aldrig vil opleve de traumer man gennemgår som mørk. Denne her bog skal give læseren stof til eftertanke!
The Hate U Give har mine allervarmeste anbefalinger, og jeg håber alle vil sætte sig ned og læse den, eller give lydbogen en chance. Derudover er bogen også blevet filmatiseret og er til at finde på Viaplay. Så giv den en chance!
Comments