... Okay, jeg tror endelig at jeg er ved at være klar, til at skrive om de tre første Spektrum bøger. Jeg ved ikke om der er andre end mig, som lige måtte sunde sig efter Ursidernes afslutning. Like come on Nanna Foss vil du slå os alle ihjel? Den slutning tog alle ord fra mig. Jeg gik seriøst ind til min kæreste, gik igen, for så at gå ind og kigge på sidste side i bogen igen. Han grinede ... jeg gjorde ikke. Give me more!
Okay, først og fremmest er spektrum bøgerne helt fantastiske at kigge på. Jeg mener de forsider; love it! Og at de passer med hovedpersonen af bogen er fantastisk. Jeg lagde mærke til dette da jeg var i gang med Geminiderne om Pi og hendes evne med ild. Genialt. Håber dette betyder at Noah virkelig har kræfter inden for elektricitet, og ikke kun telepati med hans tvillingesøster *fingers crossed*.
I den første bog Leoniderne følger vi Emma som hovedpersonen, hvor man bliver præsenteret for hendes venner brødrene Alban og Linus, samt de nye elever i hendes klasse tvillingerne Pi og Noah (flyttet til Danmark fra Australien). I skolen bliver de sat til at lave en opgave af deres nye underviser Janus (åh Janus) hvilket gør at Emma, Linus, Alban, Pi og Noah tager til foredrag sammen med klassens smukke pige Adriana. Dette foredrag er ikke helt som forventet, for inden de ved af det, er de alle blevet brændt i hånden: et farvet trekantet brændmærke. Fra den ene dag til den anden ændres deres liv, ikke nok med at de har fået overnaturlige kræfter af deres brændmærke, nu bliver de også nødt til at stole på hinanden for at kunne overleve, men det er ikke lige nemt, for alle har hemmeligheder, og ingen er glad for at dele dem, og hvordan er det egentlig man lige rejser i tiden?
I den anden bog Geminiderne følger vi Pi som hovedpersonen. Pi har problemer med at kontrollere hendes kræfter, og er måske lidt for god til at brænde ting, ups. Derfor teamer hun op med Alban for at finde en måde til at holde hendes følelser under kontrol, men det er stadig ikke nemt. Under gruppens rejse i tiden, møder de en ny gruppe tidsrejsende, som også bliver en vigtig del af historien, for hvis der er mere end en gruppe, hvor mange er der så? Hemmeligheder fra Australien kommer frem, og er tæt på at slå Pi ihjel, og hvordan passer skolelærer Janus egentlig ind i historien?
I den tredje bog Ursiderne følger vi Nasrin som hovedpersonen, som ved et "sammentræf" (intet er tilfældigt, alt er planlagt) bliver en del af gruppen af tidsrejsende. Nasrin mistede hendes mor, da hun var en lille pige, og vil gøre alt for at få hende igen. Derfor passer den tidsrejsende gruppe godt til hende. Men kan man overhovedet ændre historiens gang? Det er blevet prøvet før uden held, men hvorfor ikke prøve igen? Nasrin finder et særligt venskab i den smukke Adriana, som måske ikke er som hun ser ud til. Derudover foregår der underlige ting på byens hospital, både i nutiden og i fortiden. Underlige ting som gruppen prøver at opklare i fortiden, for åbenbart er det ikke muligt at være tidsrejsende for altid og hvad er rejsesygen egentlig?
Nanna Foss har et super dejligt ungdommeligt sprog, som ikke virker malplaceret på nogen måde. Hun er utrolig dygtig til at skildre de forskellige personligheder fra hinanden, både i bøgerne generelt, men også i bøgernes hovedperson. Emma, Pi og Nasrin tænker alle forskelligt, reagerer forskelligt og opfanger indtryk forskelligt. Nanna Foss har gjort det dejligt nemt ikke at hænge sig fast ved den foregående hovedpersonen, ved at gøre efterfølgerne så virkelige og realistiske.
Jeg nød virkelig at læse disse bøger, selv slutningen på Urtiderne (i det mindste har jeg ikke skulle vente to år på en forsættelse, som mange andre har), jeg glæder mig til at læse Noahs historie. Ud fra anmeldelser fra de heldige udvalgte, skulle bogen være sindsygt god, så jeg har noget godt at se frem til.
Spektrum er ulig noget andet jeg har læst, og jeg elsker det! Derfor er det vel heller ikke underligt at Spektrum får mine varmeste anbefalinger, og jeg håber der er flere som bliver lige så forelsket i serien, som jeg er blevet!
Nanna Foss, tak fordi du skriver!
Comments