top of page
Search
Writer's pictureLiza Andersen

Smukke dreng af Charlotte Fischer

Updated: Jun 11, 2020


Jeg har set lidt blandede meninger om denne bog, særligt fra gamle kollegaer, så tænkte at jeg selv måtte lave en bedømmelse af Smukke Dreng, og jeg forstår godt hvor det gik galt for mine gamle kollegaer, og også mig.


Smukke Dreng handler om Nor som bor sammen med hans far og farens nye kæreste. Nor er smuk, populær, fantastisk til fodbold og en del af Nordsjællands elite. Men indeni Nor kradser rosentorne, og får Nor til at gøre skade på sig selv. Så godt som Nor's liv ser ud udefra, så dårligt er det indefra. Nor's far hader ham, og farens kæreste udnytter ham. Da Nor rammer bunden, bliver han reddet af en person, han ikke troede eksisterede. Han starter et nyt liv med nye venner, ny kærlighed og nye muligheder, men hvad sker der når de to verden crasher sammen? Kan Nor overleve?


Okay, hvad deler vandene med denne her bog? Jeg tror noget af det der gjorde, at bogen ikke faldt 100% i min jord, er hvor stor forskelle der er mellem min gymnasietid og Nor's, og hvor stor forskel der er mellem "de unges" sprog nu og for 7 år siden. Det unge sprog føles til tider overdrevet, jeg sad med følelsen af at Charlotte Fischer sad med en teenage-ordbog. Nordsjællands elite Nor siger mig ingenting, desværre, men Nor der kommer til Jylland og bliver jagtet af en ged, ja så kan jeg følge med, tror desværre jeg er blevet jagtet mere end Nor.


Skal vi bevæge os væk fra det dårlige ved bogen, synes jeg vi skal kigge på det gode. Jeg tror rigtig mange har godt af at læse denne her bog, det er for en gangs skyld en dreng der har problemer, hvilket jeg ikke har set så tit i YA bøger, derfor tror jeg også at bogen, vil være god at bruge i undervisningen i folkeskolerne, jeg kan forestille mig at vi endelig er forbi "min ven Thomas" og hvad vi ellers kan finde. Jeg tror unge (man føler sig lidt gammel når man skriver det) fra 14+ vil kunne se et godt potentiale i bogen, og måske vil de kunne se nogen af deres problemer spejlet i Nor.


Bortset fra teenager-sproget, har Charlotte et godt sprog i hendes historie, den er nem at læse og forstå. På dette punkt er det virkelig ikke en dårlig bog.


Charlotte Fischer, din bog er ikke lige ned i toilettet.


Smukke dreng har mine anbefalinger.

22 views0 comments

Comments


bottom of page