top of page
Search
Writer's pictureLiza Andersen

Og så drukner jeg ... af Ditte Wiese

Velkommen til Skagen Josephine.

Ditte Wiese har skrevet en helt fantastisk ya roman, om det at være ung og det pres unge pålægger sig selv - vær sammen med vennerne, være opdateret på sociale medier, have en kæreste, få 12, være i form og være sammen med familien. Som Ditte Wiese selv skriver i “og så drukner jeg ....”, så er der ikke timer nok i døgnet til at det kan lade sig gøre.


Og så drukner jeg ... er en bog for unge, der handler om Josephine som lever sit liv udfra et skema, hun konstant opdaterer og ændrer, da hun ikke har nok tid i døgnet til at nå alt det hun skal. Der skal nemlig læses til de afsluttende eksaminer på gymnasiet, der skal festes og fejres, hun skal være sammen med kæresten, huske at træne og læse pensum til universitetet. Josephines liv fremstår perfekt for hendes kammerater, men de ved ikke at Josephine er på betablokker for at klare hverdagen, og at familielivet ikke kører på skinner. Under alt presset falder Josephines liv drastisk fra hinanden og hun kan bare se på.

Jeg er glad for at da jeg blev student i 2012, var der ikke lige så stor pres på unge med at være på sociale medier (ihvertfald ikke hvor jeg voksede op) og at jeg ikke gennemgik det Josephine gennemgår i “og så drukner jeg ...”. Og jeg er glad for at min familie aldrig har lagt et pres på mig om at være perfekt i alt. Josephines sammenbrud er 100% forståeligt og forventet, for ingen vil kunne klare det pres Josephine gennemgår i længere tid.

Ditte Wiese har skrevet en virkelig realistisk fortælling om det at være ung og jeg håber flere forældre med teenagere vil læse denne bog og forstå hvad unge gennemgår i dag. Ungdommen er ikke ligesom dengang de var unge, der er kommet meget mere unge skal holde sig up-to-date med for ikke at komme udenfor i fællesskabet.

Og så drukner jeg ... får ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️/5

8 views0 comments

Comentários


bottom of page