Nanna har gjort det igen ... hun har fået mig til at græde.
Jeg tror, at jeg har været heldig med mine veninder, for var det ikke for Vibeke, vil jeg endnu ikke have opdaget Nanna Foss' bøger, så fuck hvor er jeg bare glad for Vibeke! Nu mangler jeg så bare, at hun læser bogen færdig, så jeg kan komme ud med mine følelser (og teorier)!
Der kommer ingen spoilers, men jeg vil sige at, med kvadrantiderne tog Nanna fat om mit skrøbelige Noah hjerte, og klemte til. Hårdt. Meget hårdt! Jeg brugte dage på at samle mit hjerte igen.
I kvadrantiderne følger vi Noahs synsvinkel, og vi begynder at forstå, at den Noah vi kender fra de første tre bøger, han har det ikke altid nemt. Ligesom vores forhenværende hovedpersoner, går Noah også og kæmper med hans tanker. Hvor man før havde lyst til at give Noah en løftet pegefinger, vil man nu bare gerne give ham et kæmpe kram. Det er ikke nemt at være Nanna Foss' nye hovedperson.
Vi kommer med gruppen ud på flere tidsrejser og lærer nye karakterer at kende. Nanna har gennem hendes indtilvidere fire bøger haft en fantastisk god rød tråd, okay, den var ikke så nem at se i leoniderne, men fuck man bliver overrasket i kvadrantiderne, det hele går bare op i en større enhed.
Hvis vi lige tager et hurtigt kig på sproget, har Nanna endnu engang klaret det fantastisk med at skrive ungdommeligt. Sproget føles på ingen måde tvunget eller akavet. Det er egentlig kun enkelte scener i bogen der føles akavet ...
Ved du stadig ikke hvad du skal ønske dig i julegave? Skriv Nanna Foss - Spektrum øverst på ønskelisten, for jeg lover dig, du vil på ingen måde blive skuffet. Ud af alle de bøger jeg har læst i år, er Kvadrantiderne 100% den bedste. Jeg var igennem hele følelsesregistret og jeg elskede hvert sekund af det.
Tro mig når jeg siger at Nanna Foss får mine største og varmeste anbefalinger. Jeg glæder mig allerede til næste bog udkommer, indtil da genlæser jeg nok bøgerne og alt hvad hun smider på Patreon.
Comments