Gry Kappel Jensen har skrevet en fantastisk fortsættelse til Roser og Violer. Jeg har aldrig været glad for en 2'er i en bog eller film serie, jeg tror mange vil være enige med mig her, jeg ved ikke om det er fordi forfattere/producere vil gøre alt for at opnå hypen fra første bog/film, men hvis det er tilfældet, har jeg altid ment at de prøver for meget, og derfor bliver produktet altid en smule dårligere end den første og de sidste. Der er få bøger/film hvor jeg ikke har fået denne følelse, og Forglem Mig Ej af Gry Kappel Jensen, har ikke givet mig en følelse af en dårlig fortsættelse, hvilket jeg er så fandens glad for. Denne serie er fyldt med potentiale, det opdager man hurtigt i den første bog, så det er bare så fantastisk at anden bog overgår alle ens forventninger. Damn, I love this book!
Jeg elsker de fire hovedpersoner, de har alle hver deres letgenkendelige personligheder, hvilket er virkelig fedt at se. Nogle gange når forfattere skriver ud fra flere synsvinker, kan jeg til tider opleve at karakterene smelter lidt sammen, og det bliver svært at skille dem fra hinanden. Det oplever jeg på ingen måder i denne bog, eller den forrige. Pigernes personligheder er virkelig gennemtænkte, de minder ikke om hinanden, de er deres egen person, hvilket bare gør bogen dejlig nem at læse.
I Forglem Mig Ej er vi tilbage på Rosenholm Skole på et nyt skoleår, men med de samme mysterier der skal undersøges, for hvem er den døde pige? Hvordan døde hun? Hvem dræbte hende? Pigernes venskab bliver også sat på prøve, klubber møder dagens lys, kæresteproblemer og mystisk magi bliver opdaget. Forglem Mig Ejs fortælling, falder så fandens godt i spænd med den første bog, spørgsmålet bliver besvaret, flere spørgsmål dukker op, som jeg ser frem til at få svar på i sidste bind af triologien Natskygge.
Som nævnt i anmeldelsen at Roser og Violer har Gry Kappel Jensen et utroligt dejligt skrevet sprog, som gør bogen nem at læse, let at forstå og alt for hurtigt at komme igennem. Forglem Mig Ej indeholder ikke underlige passager, forvirrende hændelser eller andet der kan få læseren ud af fokus. Forglem Mig Ej er virkelig en fornøjelse at læse.
Forglem Mig Ej af Gry Kappel Jensen har mine varmeste anbefalinger, og jeg glæder mig allerede til hvad slutningen på Rosenholm bringer.
Comments