Jeg var på et tidspunkt (læs: da John Green valgte at slå alle ihjel med The fault in our stars) besat af at læse bøger med dødsyge mennesker. Jeg læste mig igennem samtlige bøger, hvor kærligheden var tidsbegrænset. Jeg burde måske snakke med nogen om dette ...
Anyway, det stoppede *heldigvis* igen, og dette er den første "jeg er dødssyg, men forelsket i dig" bog jeg har læst siden.
Five feet apart bogen blev udgivet efter filmen blev vist. Den følger filmen utrolig godt, men giver en bedre dybde for Will og Stella, som man ikke vil kunne få i filmen.
Five feet apart handler om Stella som lider af cystisk fibrose, hvilket er en arvelig sygdom der påvirker lungerne. Vi følger Stella som lige er blevet indlagt, og allerede har indrettet hendes værelse, for når Stella bliver indlagt, tager det uger eller måneder før hun er frisk nok til at komme ud igen. Samme dag som Stella bliver indlagt, bliver Will også indlagt. Han har samme sygdom som Stella. Trods en dårlig start på Stella og Wills forhold, bliver de glade for hinanden, men hvordan kan man som ung starte på et forhold, når man altid skal holde to meters afstand? Gennem hele Stellas liv har hun altid følt at hendes sygdom, har taget noget fra hende, så nu tager hun noget fra den. En halv meter. En halv meter tættere på Will.
Five feet apart ramte mig, ikke på sådan en grædefærdig måde, men den ramte stadig dybt, og efterlod et lille mærke, så om nogle år læser jeg den sikkert igen.
Rachael Lippincott har et dejligt nemt sprog, hvilket gør historien nem at læse og følge med i. Indholdsmæssigt vil jeg anbefale bogen til unge i alderen 14+, for at få en god og ordentlig forståelse af bogen.
Five Feet Apart har mine varmeste anbefalinger.
Commentaires