top of page
Search
Writer's pictureLiza Andersen

En af os lyver af Karen M. McManus


Jeg har hørt godt om Karen M. McManus' bøger. Det eneste jeg fortryder, er at det tog så lang tid for mig at komme i gang med dem. Jeg fik slugt "en af os lyver" på en dag og det gik da også hurtigt med at læse fortsættelsen.


"En af os lyver" er en krimi/thriller, hvor vil følger fem unge mennesker til eftersidning. Simon, Nate, Cooper, Addy og Bronwyn. Fire af de fem kommer ud i live efter eftersidningen. Simon døde. Men hvorfor? Hvordan? Og hvem slog ham ihjel?


Simon styrer en app hvor der bliver delt hemmeligheder om skolens elever. Rimelig hardcore hemmeligheder, som kan skade de personer det går ud over. Efter Simons død bliver der offentliggjort hemmeligheder om vores fire hovedpersoner Nate, Addy, Cooper og Bronwyn, som nu gør dem hovedmistænkte i mordet på Simon.


Så hvem slog egentlig Simon ihjel og hvorfor? Jeg vil klart anbefale dig at læse bogen, den er fuld af spænding, hvor man som læser selv sidder og gætter med i mordet på Simon.


"En af os lyver" er skrevet ud fra de fire hovedpersoners synsvinkel inklusiv dato og tidspunkt for hvornår vi er "hos" dem, hvilket jeg føler er med til at give historien en bedre mulighed for at udvikle sig, og kaste lys på forskellige måder at forholde sig til Simons død, at være mistænkt for mord samt hvordan man coper med at være mistænkt for mord.


Bogen er ved at blive lavet til en tv-serie og skuespillerne er fundet, så hvis du er interesseret, kan du finde informationer på imdb.com under "one of us is lying".


"En af os lyver" er en super god bog og får derfor mine varmeste anbefalinger.

4 views0 comments

Recent Posts

See All

Comments


bottom of page