Min veninde lånte den første bog i Elverdans og foreslog at jeg lagde dem op på bloggen. Jeg tænker hun havde ret, da hun kom med den idé til mig.
Nicole Boyle Rødtnes har skrevet et hav af bøger, som i at der er så mange bøger, at jeg har set biblioteker have krybber med kun hende, hvilket er en utrolig bedrift. Vi burde tage hatten af for hendes fantasi, jeg tror virkelig aldrig hun stopper med at producere bøger, jeg tror hun har ideer til mange år ud i tiden, og det er fantastisk! Hun er en virkelig dygtig forfatter, og hun er virkelig dygtig til at skrifte mellem hendes publikum, hvilket er helt fantastisk at opleve. Så ja, hatten af for Nicole Boyle Rødtnes.
I serien Elverdans følger vi tvillingerne Ravna og Maise som er elvere. Skønt de er tvillinger, er de hinandens modsætninger i sind og udseende. Ravna og Maise lever som almindelige piger med en mor på flugt, og bor nu hos deres mors bedsteveninde, dog tror byen at pigerne bor hos deres bedstemor. Gennem serien følger vi Ravna og Maise tage ud på en rejse, for at redde alle med overnaturlige kræfter, men kan det lade sig gøre? Og hvad sker der hvis man er tvunget til at samarbejde med personer, som vil slå en ihjel? Kan kærligheden finde vej gennem magi og mysterier?
Nicole har et dejligt let og forståeligt sprog, som gør det nemt for unge læsere at følge med. Der er, som jeg ser, ingen brug af svære ord. Bøgerne er hver især på omkring 100 sider, dog aldrig over, og med stor skrift samt linjeafstand, så den er ikke så skræmmende at gå i gang med.
Bibliotekerne anbefaler bøgerne til alderen 10 år og op, men jeg vil mene at hvis man er en dygtig læser kan man sagtens anbefale bøgerne til 9 årige.
Serien elverdans har mine varmeste anbefalinger.
Comments